logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus - Søndag 26. juli 10.30 - 10.45

Aksel Møllers Have 20, 2. th, 2000 Frederiksberg

Aksel Møllers Have 3 værelses til istandsættelse

Nu udbydes denne lyse 3-værelses ejerlejlighed med elevator og sydøstvendt altan i den attraktive ejerforening Aksel Møllers Have. Fra lejligheden er der udsigt til parken. 

Lejligheden er på 79 m² og indrettet med entré med indbyggede skabe, en rummelig og lys opholdsstue med udgang til altanen. Fra stuen er der dobbelte franske døre til værelse/spisestue, soveværelse mod gården. Originalt køkken og karbadeværelse. Lejligheden sælges som 1.gangssalg og trænger til istandsættelse. 

Ejendommen er veldrevet og tilbyder elevator, moderne fællesvaskeri, tørrerum, cykelkælder, barnevognsrum samt eget kælderrum. Det store grønne gårdmiljø indbyder til ophold med hyggelige kroge, borde og bænke, legeplads samt gode cykelparkeringsforhold. Derudover er der adgang til billigt fibernet via Fiberby.

Beliggenheden i det eftertragtede Svømmehalskvarter er blandt Frederiksbergs bedste. Ejendommen ligger direkte ud til det smukke parkområde Aksel Møllers Have og omgivet af et rigt udvalg af caféer, specialbutikker og indkøbsmuligheder. Metrostationen ved Aksel Møllers Have ligger få skridt fra hoveddøren og giver hurtig forbindelse til blandt andet Rådhuspladsen, Nørrebro og Østerbro.

I nærområdet finder man desuden Frederiksberg Have, Frederiksberg Centret, svømmehal samt et væld af kultur- og fritidstilbud.

Ejendommen har fået udskiftet faldstammer og vandrør, og lejlighedens andel af udgifterne hertil er betalt af sælger.

Udlejning er tilladt, ligesom husdyr er velkomne efter ejerforeningens regler.

En attraktiv lejlighed med elevator, altan, fantastisk udsigt og en af Frederiksbergs mest eftertragtede beliggenheder.

Økonomi
Pris
6.575.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.855 kr.
Anne Halvor Jensen
Ejendomsmægler M.D.E/Valuar