






Søbredden 15, 2820 Gentofte
Skøn og velindrettet villa med god indretning
På den hyggelige, blinde villavej Søbredden ligger denne skønne villa på 187 etagemeter med en yderst funktionel indretning, dejligt lysindfald i rummene og skøn sydvendt terrasse.
Huset er indrettet med stor forstue med indbyggede skabe og nedgang til underetagen. skøn lys stue med udgang til terrassen. Stuen er i delvis åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er velindrettet og har mange skabe/skuffer og alle hvidevarer samt lille spiseplads. Der er værelsesgang med 2 store og 2 mindre soveværelser samt dejligt badeværelse med bruseniche. Udover stueplan er der en dejlig underetage, som af nuværende ejer benyttes som en integreret del af boligen. Underetagen er indrettet med et stort rum med udgang til lille terrasse og derfra trappe op til haven. Rummet har tidligere været opdelt i alrum og "værelse". Derudover er der stort, dejligt bryggers med vaskemaskine og ekstra badeværelse.
Haven er anlagt utrolig vedligeholdelseslet med den store terrasse og lille græsplæne.
Foran ejendommen er der en rummelig indkørsel med plads til to biler. Grundet ejendommens placering i lille lomme, er vejstøjen mindre end ved mange andre sammenlignelige beliggenheder i Gentofte.
Villavejen er kendetegnet ved sit gode naboskab, hvor man kender hinanden, og familier bliver boende i mange år.
Der er flere stier fra Søbredden til det naturskønne Brobæk Mose og Gentofte Sø - og kort afstand til både Gentoftegade, Lyngby Hovedgade & Lyngby Storcenter. Som en yderligere bonus er I tæt på motorvejsnettet, diverse budforbindelser og S-togsstationer.
Skoledistrikt: Der er frit skolevalg i Gentofte kommune og en af de skoler, der ligger nærmest er Tjørnegårdsskolen, som er en populær og fagligt stærk skole.

