






Vedbæk Strandvej 348, 2950 Vedbæk
Liebhavervilla med bedste beliggenhed i Vedbæk - direkte til Øresund
Her udbydes den skønneste ejendom med egen badebro og fantastisk 180 graders udsigt over Øresund og udsigt til parken ved Enrum Slot til den anden side.
Huset er perfekt placeret på den 2000 m2 store, private grund, med sol hele dagen på en af de store udendørs terrasser. Der er mur med elektrisk gate mod strandvejen. Der er flere skønne terrasserum, det ene med udekøkken.
Det oprindelige hus er opført i 1955 og tilbygget i 2002, hvor der samtidig blev etableret nye gulve med gulvvarme i det oprindelige hus. Der er store glaspartier i alle rum og flere rum med skydedøre til haven.
315 m2 bolig og derudover skøn selvstændig underetage i den nye del med gulvvarme indrettet med stort disponibelt rum med store vinduespartier, køkken, sauna og badeværelse og praktisk kælder med vaskerum, tørrerum mv. under den oprindelige del af huset.
Aude arkitekter har lavet forslag til ændring af indretning, så der indenfor husets nuværende rammer skabes en moderne og eksklusiv familiebolig i absolut særklasse. Se alternativ plantegning. Hele projektet med beskrivelse kan rekvireres hos ejendomsmægler.
Kontakt os gerne for yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse.

